Hoi An !

Hoi An !

D. 24/06 - 29/6

Vi sagde farvel til de andre i Hue og rejste til Hoi An i en rædselsfuld rutebus. Vi endte med at stå af bussen i Da Nang for at tage en taxa med aircondition i stedet. Det blev lige omk. 500.000 Dong (150kr for ca. 30-40 min kørelse).

Hoi An er en dejlig by, med en dertilhørende lækker strand (Cua Dai Beach). Det hotel vi havde valgt, havde lidt for små værelser, så vi flyttede til søster hotellet hvor vi fik, vores "Honeymoon".

Melle er nu blevet så sikker på sin ben at man skal huske at lukke døre og passe på trapper, da hun selv kan gå op af disse. Det fantastisk så hurtigt det går fremad for den lille pige.
Hun er begyndt at sige flere lyde og hun elsker at komme på stranden eller i poolen.
Faktisk er hun så glad for at lege i sand at hun græd og skreg hele vejen ned til vandet, men da hun så kom i vandet var hun vildt glad igen.

Jeg tror at Hoi An er ynglings byen i Vietnam. Om aften (ned mod floden) bliver byen bare smukkere, og man kan mærke at byen lever endnu mere op når mørket falder på. Det er især alle de smukke papirlamper som hønger rundt omkring i byen, floden og de små hyggelige bygninger, som giver det en helt speciel stemning, som skal opleves.

Om dagen ligger man på en af de bedste strande med det fineste sand. Stranden ligger ca. 8 km fra centrum, så her skal man med taxa.

Vi havde ret godt vejr, hvilket betød at du ikke kunne være ude i solen mellem 10 - 15, så der måtte var vi nødsaget til at ligge i skyggen og kun være kort varigt ude i solen for at bade eller spise.

Udflugter: Vi så templer i byen også tog vi til My Son, som er en ruin. Turen til My Son var ca. 1 ½ time (vi fik afvide det varede 45 min hos dem vi bookede det hos) igen i en gammel bus uden velfungerende aircondition.
Vi ville også have set Marbel Mountain men det må blive næste gang.

Indtil videre har Melanie stadig ikke vist tegn på at hun ikke trives med rundrejsen. Tværtimod elsker hun opmærksomheden og de mange børn hun får hilst på.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
HOTEL 1: Long Life Hotel (31 $ 2 single senge inkl baby seng / ca. 186 kr. )
HOTEL 2: Long Life Riverside Hotel (51$ 1 dobbelseng inkl. baby seng / ca. 306 kr.)
TRANSPORT: Privat TAXA til Danang lufthavn (19 $ / ca. 114 kr.)
FLY: Danang til Nha Trang med Vietnam Airline (2.080.000 Dong pr. person / ca. 598 kr.)

Hue !

Hue !

D. 20/6 - 24/6

Hue er en dejlig stille by (set i forhold til Saigon) med en masse små butikker. Husene er som hovedregel ikke højere end til 2. sal højde, hvilket jeg virkelig godt kan lide. Her er dog en del varmere og højere luftfugtighed i forhold til Saigon, det skal Melle (Melanie) lige vende sig til.

Her i Hue, er de ikke generte. Vi var kun lige tjekket ind på hotellet da den første rengøringsdame kom og sagde "hallo baby" (det siger alle vietnamesere når de ser en udenlansk baby) derefter tog hun hende op i sine arme og gik ned til de andre damer og legede med hende. Imens kunne vi pakke ud. Det skulle man lige vende sig til, men det er super fedt og de kommer tilbage hvis Melanie ikke gider mere eller græder. Generelt er de meget glade for at lege med babyer.

Hvis man får lov til at rører en baby betyder det har man bliver velsignet eller får held (noget i den dur). Så mange ældre kvinde (også en smulge af de unge) vil meget gerne røre hende.
Hvis jeg syntes det blev irriterende tog jeg myggenettet ned over Melanie (hvis hun altså sov i sin klapvogn).

På det her hotel har vi badekar som Melanie elsker at bade i. Hun er bare en glad vandhund - som sin mor. Og ud over det har hun også sin egen baby seng, så hun slipper for at ligge oppe i vores seng.

Den ene dag lejede vi en chauffør som kørte os ud til nogle konge grave og templer. Vi var glade for at vi både havde klapvognen og backpacken med, så vi kunne bruge det der passede til det pågældende sted og lade resten være i bilen, mens vi så på attraktionerne. Det kostede ca 500.000 Dong for at leje en chauffør for en hel dag (ca. 144 kr.).

Den sidste dag tog vi en bådtur på 2 timer, hvor vi sejlede langs floden. Super flot natur, og dejligt med luft og vind i håret. Vi havde klapvognen med hvor Melanie sov over halvdelen af turen. Hun klarede bådturen super godt (altså i den tid hvor hun var vågen) og var kun en smule ustyrlig. Har jeg nævt hvor meget hun kan gå selv nu? Det er helt utroligt.

Senere samme dag tog vi  på cykel taxa tur i 1 time igennem byen. Melanie var træt og faldt i søvn mens vi kørte rundt i byen.  Så det kunne bare ikke være en bedre måde at slutte Hue af på.

Vi har besluttet at springe Da Nang over, da jeg frygter at for mange kortvarige stop påvirker Melanie negativt.
Indtil videre har Melanie ingen problemer med at tilpasse sig de forskellige hoteller. Så længe hun har sin grisling og en stofble med, så er hun glad.
Et godt eksempel er bussen her på vej videre til Hoi An, hvor mor og far har det meget stramt over kvaliteten (eller mangel heraf) af bussen. Men Melanie faldt i søvn med sin stof ble uden problemer. Man skal bare sørge for at vække hende om morgen så afrejsen passer med næste lur.

Pas på hvem man booker hos, for de har det med at pynte på tingene. Vi var blev lovet en stor og flot bus med aircondition og gode sidde forhold osv., (som manden vi booker bussen igenmen viser os på billedet). I stedet fik vi en gammel bus, med minimal aircondition og ingen ben plads. ØV!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
HOTEL: Duy Tan Hotel  (29 $ 1 stor + 1 lille seng inkl. baby seng / ca. 174 kr.)
BUS: fra Hue - Hoi An (Booket igennem Duy Tan Travel. Pris 80.000 Dong pr. person / ca. 23 kr )

Saigon !

Saigon !
D. 15/6-20/6

De første 5 dage i Saigon er gået med at være sammen familien, shoppe, spise god mad og drikke "Ca Phe Sua Da" (vietnamesisk is kaffe med kondenseret mælk).

Vi har hverdag haft vores klapvogn med rundt, hvilket har været helt perfekt. Vi havde på forhånd frygtet at, man ville blive sur og irriteret over at skulle gå med den. Men sådan har det overhovedet ikke været. Emmaljunga Nitro City er nem og let at have med at gøre, og de høje kantsten kan klares uden besvær. Jeg ville dog aldrig (tror jeg) bruge en paraply klapvogn, da de ikke er lige så nemme at få op over de vietnamesiske kantsten.

Mht trafikken kan det være meget grænseeoverskride at gå over vejen. Men det handler om at blive ved med at gå og så tilpasser hondaerne sig til de fodgænger som prøver at gå over vejen. Det er lidt ligesom når man står på ski. Man holder øje med hvad der kommer forude og lukker øjene for hvad der er bag ved en. Men over vejen, er vi kommet uden en skræmme indtilvidere (7, 9, 13).

Når man tager på Ben Thanh-markedet eller Tan Dinh-markedet er klapvognen dog lidt for stor. Så vi fik ikke shoppet så meget der. Der tror jeg at hun skal i backpack rygsækken næste gang vi kommer til Saigon.

Det har været sjovt at opleve hvor glade Vietnameserne (især den kvindelige del) er for børn. Selv den sureste mand blev blød i knæene når han så Melanie. Idet hele taget gør de meget for at babyen har det godt.
- vi var utilfredse med værelset, så smed de nogle gæste ud af deres værelse for at baby'en kunne få et lidt bedre værelse.
- en cafe, rykkede rundt på bordene (og de dertilhørende kunder) så klapvognen kunne komme til
- en restaurant smed siddende gæster udenfor, for at klapvognen med en sovende baby kunne være inden for. (Honda os, er jo ikke godt for baby, siger de)

Alle vil gerne røre eller lege med Melanie, og det er også fint til tider, men det skal være på Melanies præmisser. Hun er heldigvis god til at vise hvornår hun har fået nok.


Rytme er der ikke noget af hernede. Hun sover når hun vil. Lige meget hvor mange gange eller hvor længe. Hun oplever så meget + varmen, hvilket medfører en meget træt pige. Om dagen lukker hun bare øjene når hun ikke gider mere. Om aftnen har hun lidt svært ved at lukke af og falde i søvn, så hun bliver lullet i søvn af mor.

Efter 5 dage er jeg træt af storbyen, og glæder mig til at komme til Hue, hvor der er mindre trafik og larm.  I det heletaget at få oplevet noget nyt. Håber bare vejret bliver bedre, indtil videre har vi haft skyer dagen lang og regn efter kl 15 i Saigon.

OBS! Når du flyver indenrigs med f.esk Vietnam Airlines, så må du som regel kun have 20 kg bagage og 10 kg baggage til din baby. Babyen koster dog kun 10 % af prisen. Men du får ikke en særlig plads i flyet bare fordi du har en baby med.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HOTEL: Lam Tran Hotel (26$ 1 stor + 1 lille seng / ca. 156 kr.)
FLY: Saigon - Hue (Vietnam Airline, 2.079.000 Dong pr. person / ca. 599 kr. pr. person)
TAXA i Saigon: Mai Lihn eller Vinasun

Udrejsen !

Klar parat start !

Melanie stod selvfølgelig vildt tidligt op på afrejse dagen, og lurene var korte. Tror hun kunne mærke at der skulle ske noget, som hun ikke ville gå klip af.

1. Flyvetur: København - Dubai (6 timer):
Det resulterede i en meget træt pige da flyet endelig skulle lette, og jeg tænker straks "F..k det bliver en lang tur", "dummeste plan at rejse med en baby til den anden ende af verden" osv osv. Men 45 min efter take off, faldt Melanie i søvn i sin lille bassinet som hang på væggen lige foran hvor vi sad. Her sov hun 2 1/2 time, afbrudt af lidt turbulens (regel: hun skulle op i mors/fars arme og sove videre).
De sidste 3 1/2 time af flyveturen klarede hun rigtig flot, hun var dog lidt hys en gang i mellem, men mest når hun ikke fik sin vilje.

Ophold i Dubai lufthavn (10 timer):
10 timer i Dubai lufthavn, er meget, meget lang tid. Men "thumps up" for Emirates flyselskab, at de har strollers til de midste børn. Melanie sov 2 lurer (hvilket må ses som acceptabel, men når man tænker på at det var nat, så skulle hun jo have sove 7-8 timer uden at vågne).
Nu venter jeg bare spændt på at se hvordan de næste 7 timer bliver. Håber at de bliver lette, for jeg orker snart ikke mere. Klokken er 05:30 fredag morgen og jeg har ikke sovet siden kl. 04.30 torsdag morgen. Kaffen er begyndt at være effektløs, og tålmodigheden over for melanie eksistere ikke længere. Melanie fandt en sjov leg som gik ud på at hun skulle skubbe sin klapvogn rundt i lufthavnen. De fleste synes at det var morsomt, men der var dog nogle passagere som ikke synes at det var ligeså sjovt (synd for dem).

2. Flyvetur: Dubai - Ho Chi Minh City (7 timer):
Melanie var fuldstændig færdig, så træt så træt, men hun ville bare ikke give slip. Hun skreg og skreg og vi vidste ikke hvordan vi skulle få hende til ro. 30 minutter efter, at vi var lettet faldt hun heldigvis i søvn og tog en 5 timers lang lur (det samme gjorde mor og far). Der efter legede hun sammen med kusine Maria og onkel Kim.

Konklusion:
Alt i alt er det gået rigtig godt, og hun har klaret det super flot, dog vil jeg sige at jeg nok aldrig rejser så langt med en baby igen - hvis jeg vel og mærket skal mellem lande 10 timer. Det er hårdt arbejde for forældrene og man kommer virkelig på prøve, når man skal tilfredsstille det lille pjok i flere meters højder.
Af lege tøj vil jeg næste gang tage billedbog, tøjbamser og en bold med. (ikke legetøj med lyd, da man ikke rigtig kan hører lydenene for alt den larm fra flyveren).

Klar til afrejse !

Sommeren 2010, rejste jeg rundt i vietnam med min mands familie, så jeg kender lidt til landet. Dog var rejsen ikke set med et mamma syn på overlevelse.

Sidste gang hed rejsen:

Hanoi > Halong Bay > Cat bá > Hanoi > Sapa > Hanoi > Nha Trang > Saigon

Denne gang, har jeg valgt følgende byer, som er nemmere at rejse til med Melanie

(9 1/2 mdr. ved afrejse):

Saigon > Hue > Danang > Hoi An > Nha Trang > Saigon

Mine primærer transport midler for at komme fra by til by er, tog og fly. Inden afrejse har jeg haft en større research omkring det at rejse med en baby i asien. Flere steder har jeg læst, at det kan være til gene at tage med sove bus, hvis nu din baby ikke vil sove.  Hvor man i toget, kan leje sin egen "kabine", og derved vil man ikke være til gene og selv være mere afslappet (OBS! man skal dog passe på hvilket klassetrin man vælger).

Så er taskerne ved at være pakket, og jeg sidder nu tilbage med en lille angst/nervøsitet over hvad jeg mon har glemt at tage med på rejsen, og om hvordan lille pigen vil klarer flyturene, opholdet i Dubai i 10 timer, varmen osv.

Hvis jeg nu har glemt noget kan man heldigvis købe næsten alt i saigon til ingen penge.

For at lave pakkelisten har jeg læst en masse andre blogs (primært rejser med baby i Thailand) og derefter taget nogen valg om hvad jeg syntes der var behov for. Jeg har været rigtig glad for disse 2 artikler.

Eksempel 1:

http://www.thailand.dk/artikler/at-rejse-med-smaaboern-i-thailand.htm

Eksempel 2:

http://dagenssundhed.dk/rejser-og-vaccination/råd-på-rejsen/sikker-rejse-med-børn

 

Tja, måske jeg har pakket for meget, det ser lidt voldsomt ud når klapvognen er pakket ind i beskyttelsen, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har pakket hvad jeg mener er nødvendigt for at få en god tur.

Når jeg kommer hjem, vil jeg skrive et indlæg med en revurderet pakkeliste. 

Her er den aktuelle pakkeliste:

• Emmajunga City Nitro klapvogn
• Indpakning til klapvogn (PramPack)
• Flakser - suttehoveder- vaskebørste - lille skål - skeer
• 1 pakke bleer
• Stol der kan spændes på almindelig stole
• Natlampe (lille håndholdt lampe)

• Velkendt lejetøj
• Stofbleer (vi bruger dem som putteklud)
• Tøj
• Natdragt (pga. aircondition kan gøre dem kolde)
• Modermælkserstatning
• Vådservietter uden parfume
• Backpack taske med babystol til vandre ture
• Babyhåndklæde + sarong'er
• Diverse små ting